Regnskabsfremlæggelse og revision
Alle firmaer, der har base og driver virksomhed i Island, skal indsende årsregnskaber, der opfylder de lovmæssige regnskabsregler og bekendtgørelser, og som afspejler et sandt og reelt billede af selskabets aktiver, passiver, resultater og finansielle stilling. Fremlæggelsen er formet efter EU’s standardkrav.
Virksomheder over en vis størrelse, der er børsnoterede, og som har datterselskaber, er forpligtet til at udarbejde konsoliderede grupperegnskaber.
Selvangivelser sendes til de lokale skattemyndigheder.
Regnskaber i udenlandsk valuta
Selskaber registreret i Island, hvis indtægter primært stammer fra udenlandske kilder, kan ansøge om at holde deres konti og regnskabsbøger i fremmed valuta.
Børsnoterede selskaber har lov til at udstede deres aktiekapital i fremmed valuta. Andre ikke-børsnoterede selskaber med begrænset ansvar, hvis indtægter primært stammer fra udenlandske kilder, har også lov til at udstede deres aktiekapital i fremmed valuta, forudsat at de opfylder visse betingelser.
Mange internationalt anerkendte revisionsfirmaer er repræsenteret i Island. Deres ansatte yder ekspertrådgivning om regnskabsføring og revision i Island og i et bredere, globalt finansielt miljø.
Du kan downloade en detaljeret brochure om islandsk erhvervsklima "Doing Business in Iceland" skrevet af Invest in Iceland Agency og større revisionsfirmaer i Island, med bistand fra Skattedirektoratet, Industriministeriet og andre organer.
Doing Business er ved at blive revideret, og vil snart foreligge








